Frederik IV´s rytterskoler
LIDT HISTORIE OM RYTTERSKOLERNE
Rytterskolen ved Hvidovre Kirke er hjemstedet for Hvidovre Lokalhistoriske Selskab, hvor bl.a. også foreningen Hvidovre Slægtsforskere holder til.
Rytterskolen i Hvidovre er opført af kong Frederik den IV i 1722 sammen med 239 andre rytterskoler over hele landet. Rytterskole og lokalhistorie udgør tilsammen et naturligt parforhold, da de ikke bare har fortiden tilfælles, men begge har fokus på oplysning, henholdsvis som Rytterskole og gennem Selskabets historieformidling.
Selskabets første formand, Jens Kristensen, var projektmageren, som arbejdede succesfuldt for at Rytterskolen skulle være det lokalhistoriske udgangspunkt for arrangementer, foredrag samt udstillinger m.m. Skolebygningen fungerer således i dag som et lille kulturhus, hovedsageligt med aktiviteter, der har afsæt i kulturhistorien. Lokalerne bliver også benyttet til mindre kunstudstillinger samt andre ”åbent hus” arrangementer.
Hvordan fungerede Rytterskolen?
Man kan vist konstatere, at forholdene på skolen næppe stod mål med bygningens ydre rammer. Inventaret var meget beskedent: To lange borde og fire bænke uden ryg. Både borde og bænke var fastgjort på pæle, der var nedrammet i lergulvet.
Undervisningsmaterialet bestod af nogle ABC’er, katekismer, en bibel og nogle salmebøger. Hovedvægten blev lagt på kristendomsundervisning. Helst skulle man kunne Luthers Lille Katekismus udenad. Midt i 1700-tallet blev konfirmationen indført og kendskabet til katekismen blev vigtig. Hvis man ikke kunne sin lille katekismus, så kunne man ikke blive konfirmeret. Og var man ikke konfirmeret, så kunne man ikke blive gift. Og hvis man ikke var gift, ja, så kunne man i reglen ikke fæste en gård! Der var desuden skolepligt, og forsømmelser kunne medføre forskellige former for straf.
Læreren skulle være en ugift mand. Han skulle kunne sin katekismus, læse, regne og skrive. Lærerlønnen var ringe, kravene til læreren små, og der var ikke knyttet megen anseelse til embedet. Mange forskellige skæbner søgte job som skolelærer: Mislykkede studenter, fattige degne, invalide underofficerer, skrivere og håndværkere. Præsten skulle eksaminere ansøgeren. Hvis han blev antaget, skulle han underskrive en instruks, men kaldsbrev fik han ikke. Mange lærere fik deres afsked efter kort tid på grund af dårlig embedsførelse eller forargeligt levned. Dette gjaldt for rytterskoler over hele landet.
Skolernes indretning
Rytterskolerne blev alle opført efter samme plan, 21 alen lange, 12 alen brede og 4½ alen fra gulv til bjælkeloft (1 alen er 63 cm.). Bygningerne var (modsat de lerklinede bøndergårde og huse) grundmurede af brændte teglsten. Specielt for de stevnske rytterskoler var, at de blev bygget af limsten fra Stevns Klint. Det høje tag blev dækket med røde tegl, som mange steder blev udskiftet med stråtag. For strå eller tagrør kunne bedre modstå elevernes stenkast! Over den rundbuede indgangsdør, blev der indmuret en sandstenstavle med en særlig inskription. Indvendig var væggene pudsede og hvidtede. Foruden forstue og skolestue var der stue, sovekammer, køkken og spisekammer til læreren.
I køkkenet var der åben skorsten med ovn og ildsted. Herfra blev der fyret i bilæggerovnen, der skulle opvarme hele bygningen. Ved siden af skolestuen var der en stald til lærerens dyrehold. I 1792 blev der udarbejdet en ombygningsplan for rytterskolerne. De vigtigste forandringer var, at stalden blev flyttet ud i et udhus og at skolestuen derved blev udvidet. Lærerens stue blev også lidt større, og der blev indrettet et pigekammer.
Rytterskolernes sandstenstavle:
Alle Rytterskolerne blev mærket med en sandstenstavle med Frederik den Fjerdes monogram og følgende inskription:
Hanc Scolam, Hujusq ad instar Ducentas Quadraginta in Circulis ad perpetuo alendas duodecem Cohortes Equestris, a institutis, fundavi
Udlagt: Denne skole og 240 andre som denne, har VI FREDERIK DEN FJERDE (monogrammet), af Guds nåde konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers etc. i året 1721 ladet opføre i de distrikter, som af OS er oprettet til stadig at underholde 12 ryttereskadroner.
Så følger på tavlen verset:
Halvtredsindstyve Aar, GUD har du mig opholdet.
At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet.
Thi Yder jeg min Tack, og breder ud DIT Navn..
GUD lad i dette Værck Din Naades Fylde kiende;
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende:
Lad altid paa min Stool een findes af min Ætt
Som meener DIG MIN GUD, og DISSE SKOLER Rætt.