Hvidovre Lokalhistoriske Selskab

Referat af generalforsamlingen i Hvidovre Lokalhistoriske Selskab torsdag den 8. marts 2018 kl. 19.00 i Ll. Friheden

Formanden, Jens Frederik Jørgensen bød velkommen til generalforsamlingen. Han oplyste, at Anja Olsen havde brækket en ankel på skiferie. Derfor måtte hendes foredrag om ”Kvinder i Hvidovre” udgå. Poul Sverrild overtog Anja Olsens opgaver i forbindelse med generalforsamlingen.

1. Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslog Christian Thode som dirigent. Der fremkom ikke andre forslag til dirigent fra forsamlingen. Christian Thode valgtes med klapsalver.

Christian Thode takkede for valget.

Han gennemgik selskabets vedtægter med henblik på at konstatere, om generalforsamlingen var lovlig.

Indkaldelsen er sket i det medlemsblad, der var udsendt i uge 6. I indkaldelsen var de punkter, der er nævnt i § 2, fulgt nøjagtigt som dagsorden for generalforsamlingen.

Bestyrelsen konstituerer sig selv.

Dirigenten vurderede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, og på dirigentens opfordring fremkom der ikke bemærkninger fra forsamlingen til lovligheden.

Dirigenten gennemgik herefter reglerne for tale- og stemmeret. Alle fremmødte personlige medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen. Foreninger, institutioner, virksomheder har ikke stemmeret. Der kan ikke stemmes med fuldmagt.

På dirigentens forespørgsel blev det konstateret, at der ikke var ikke-medlemmer af Hvidovre Lokalhistoriske Selskab til stede.

Dirigenten meddelte, at alle beslutninger skulle tages med almindeligt stemmeflertal, også vedtægtsændringer.

Skriftlig afstemning ville ske, hvis dirigenten besluttede det, eller hvis nogen i forsamlingen stillede forslag herom. Spørgsmålet om skriftlig afstemning ville blive afgjort ved almindeligt stemmeflertal.

Der var 99 stemmeberettigede til stede.

Referat af generalforsamlingen ville blive taget af Jens Frederik Jørgensen, der til brug herfor anvender digital båndoptager. Det var i øvrigt ikke tilladt at optage generalforsamlingen på bånd eller video.

Som stemmetællere valgtes: Jørgen Snedled, Ole Asbjørn Petersen og Knud Nygaard Jensen.

Dirigenten afsluttede sin gennemgang af reglerne for generalforsamlingen og gav ordet til formanden til beretningen.

  

2. Formandens beretning

Formanden aflagde beretning for bestyrelsens arbejde siden sidste generalforsamling.

Beretningen findes andetsteds i dette medlemsblad og er offentliggjort på selskabets hjemmeside.

Der var ingen, der bad om ordet til beretningen.

Beretningen blev godkendt med klapsalver.

3. Museumschefens orientering

Da museumschef Anja Olsen var sygemeldt gav museumschef MSO, Poul Sverrild en orientering om Forstadsmuseets virksomhed i det forløbne år.

Poul Sverrild indledte med at hilse fra Anja Olsen, der havde glædet sig til at være her i dag og tale om Hvidovres stærke kvinder. Poul Sverrild var sikker på, at der ville kunne findes en anden dato, hvor Anja Olsen ville kunne holde sit oplæg.

Poul Sverrild sagde, at museets beretning gerne måtte kommenteres, men at den ikke var til godkendelse.

Poul Sverrild (PSV) orienterede om museets nye struktur. Anja Olsen er museets leder. Han har selv en eftertitel – MSO – der handler om, at han ikke længere er chef for museets meget velvilligt indstillede medarbejdere, men udelukkende arbejder fagligt.

Museet har, som Jens Frederik Jørgensen også var inde på, arbejdet med imponerende mange ting, og også arbejdet sammen med Hvidovre Lokalhistoriske Selskab om mange ting.

I tilfældig rækkefølge og i al sin variation nævnte PSV nogle af de ting, der har fyldt meget i det forløbne år.

Museet har arbejdet med skoletjeneste og har fået parallelle undervisningsforløb i Hvidovre og Brøndby – undervisningsforløb vedr. de planlagte byområder, Avedøre Stationsby og Brøndby Strand.

Museet sælger historiske forløb til mange kommuner, men det undrede PSV, at en af de kommuner, der er mindst til stede, er Hvidovre. Det er på 30. år ikke lykkedes at få hul igennem til vores egen kommune. København derimod har råd til at betale de 500 kr., det koster at sende en klasse ud. I 2017 har der i alt været 60 klasser igennem Forstadsmuseets tilbud.

Etableringen af en skoletjeneste har ført til, at museet er blevet opmærksom på, at der på Magistergården ved Hvidovre Kirke sidder 3 medarbejdere, der udgør ”Folkekirkens Skoletjeneste”, som dækker hele provstiet. Lige nu er der et kæmpearrangement på bedding på Brøndby Stadion, hvor man skal møde Gud, fodbold og historie. Man regner med at have 70 skoleklasser fra hele Vestegnen igennem på én dag.

Museet har også haft formidlingsarbejde. Man kan tage ud i Belægningen i Avedørelejren og se den store udsmykningsopgave, museet har gennemført – udsmykning af en beboelsesgang på ca. 40 meter med historien om Vestvolden.

Tilsvarende har museet for Hvidovre Ungdomsskole lavet en vægudsmykning – ca. 20 m2 væg af de 300 m2, som Ungdomsskolen på et tidspunkt godt vil have udsmykket. Det skete i forbindelse med jubilæet for loven om ungdomsskoler. Udsmykningen er historien om begyndelsen for Hvidovre Ungdomsskole.

Ude på Quark har museet lavet en formidlingsopgave, så kommunens byøkologiske center også kan begive sig ud på Vestvolden.

I Brøndby har museet udviklet ”Det mobile Museum”. Det er en af museets styrker, at man leverer de produkter, der efterspørges. Brøndby ønskede en mobil udstilling. Derfor er der en museumsinspektør og nogle plancher, som skifter, og en gang om måneden er på Brøndbys biblioteker.

Forstadsmuseet har i året løb holdt 50 foredrag, og der er udført 10 bestilte rundvisninger samt 10 gratis byvandringer. 5 af rundvisningerne var museets bidrag til Vestegnens kulturuge, hvor museet også lancerede et dilemmaspil målrettet børnefamilier, som derved skulle bevæge sig rundt i lokalsamfundet. Dilemmaspillet var omkring Hvidovregade og afhængig af, hvordan man besvarede spørgsmålene og traf nogle valg, endte Hvidovre som det, det er, eller som det man drømte om i 1918 – ”Fremtidens Hellerup mod Syd” – eller som en 3. mulighed – et rent klondykeområde. 

Museet lærte, at det ikke var let at få fat i børnefamilierne. Dem, der kom og brugte spillet, var folk, hvis børn overvejende var flyttet hjemmefra og nu havde fået tid og interesse for at se på omverdenen. Det tyder på, at den bedste måde at få fat i de unge er, ved at gribe dem der, hvor de tilbringer det meste af deres tid – i institutionerne, hvor de tilbringer deres ”arbejdstid”! Der er ingen grund til at opsøge de kunder, det er allersværest at få fat på.

Museet har medvirket i en Realdania-udstilling om 50ernes fantastiske boligbyggeri. Udstillingen blev vist både på Hvidovre Hovedbibliotek og Københavns Hovedbibliotek.

Anja Olsen har i det forgangne år utallige gange optrådt i TV Lorry – iført hvide gummisko og begejstring – og fortalt om Vigerslevulykken og fortalt om rådhusets historie.

PSV har selv haft fornøjelsen af at være i radioens P1´s morgenflade og talt om betonbyggeri i forbindelse med kommunevalget.

I serien, hvor man besøger kendisser, laver mad, taler med de lokale, var der en udsendelse, der hed ”Vi elsker Brøndby”. Her var Lisbeth Hollensen i en central position.

Nogen vil kunne huske, at der har været en konflikt med et nabomuseum – Kroppedal, som lavede en udstilling, som trængte ind på Forstadsmuseets område. Da Kroppedal har været hovedkraften i, at Forstadsmuseet ikke har fået sin statsanerkendelse, så stillede borgmester Helle Adelborg og Anja Olsen op i Politiken og brokkede sig. Der var udstillet nogle falske øjenbryn, der skulle forestille at komme fra Brøndby, men de kom fra Ishøj. Forstadsmuseet er nødt til at fortælle omverdenen, at man er til stede.

Omkring statsanerkendelsen er det sådant, at Anja Olsen for 2 år siden lod sig vælge ind i bestyrelsen for de danske museer. Hun har nu en god mulighed for at påvirke museernes faglige organisations holdning til sagen.

Museet har bidraget til Arkitektforeningens markering af Fingerplanens 50 års fødselsdag. Det er noget museet ved rigtig meget om, og derfor var det dejligt at blive inviteret af Arkitektforeningen til noget sådant. Det var et udtryk for, at man godt ved, at det er i Hvidovre, at ekspertisen på forstæder befinder sig i øjeblikket.

Museet har leveret 2 forskningsbaserede artikler til bogen ”Den grønne Metropol”. De to artikler kan købes som særtryk for 129 kr. hver i en almindelig boghandel.

Museet har medvirket til et jubilæumsskrift om ”Strandens Forsamlingshus” i Brøndby.

Anja Olsen har været redaktør af bogen ”På tur i Danmarkshistorien”, der er lavet i samarbejde mellem Danmarks Radio og Realdania. Anja Olsen har sørget for, at Hvidovres kulturhuse i forstadslandskabet er en del af de fuldt udfoldede ruter, der findes i bogen.

Sidste år blev der orienteret om, at museet har overtaget Hvidovre Kommunes byggesagsarkiv. Nogen vil have bemærket, at Københavns Kommune i pressen fik ”tæsk”, fordi de efter scanning havde smidt en trediedel af kommunens originale byggesager ud, herunder alle originaltegninger og håndskrevne dokumenter, også af fredede bygninger.

Den fejl har Forstadsmuseet ikke begået. Der er også på rådhuset blevet grinet noget af, at museet har bekostet at hente de 440 flyttekasser hjem. De står nu på et arkiv på Avedøre Holme. Nu er museet ved at slide frivillig nr. 2 op med at sortere alle byggesager – beholde alle originaltegninger. Derved mister man ikke den sublime mulighed, der er ved at folde originaltegninger ud fra den periode, hvor arkitekter stadig sad med en pen og tegnede på det mere eller mindre gennemsigtige papir og skrev kommentarer. Der gemmer sig ikke kun følelser, men også mange oplysninger, der ville forsvinde ved digitaliseringen.

Kommunen kommer til at bevare 5 % af tegningerne. Museet ofrer arbejdstiden, fordi der er behjertede mennesker, der hjælper museet, så det, der er værd at bevare, bliver bevaret. Kommunen kommer ikke i pressen i modsætning til Københavns Kommune, der dog nu har ændret praksis for de resterende 2/3 af byggesagsarkivet.

Museet har registreret ca. 8.000 fotografier på Arkibas i det forgange år og scannet 800 fotos.

Museet har lavet fotodokumentation under navnet ”Hvidovre under forandring” efter konstatering af, at der ryger 2-3 enfamilieshuse om måneden her i kommunen ved nedrivning. En mangfoldighed af spøjse huse, der erstattes af huse fra Huscompagniet eller Lind & Risør. Trist, at historien således forsvinder, derfor registreres det, der forsvinder.

Noget at det, der senest er forsvundet, er 4 officersboliger ude på Avedøre Tværvej. Et godt eksempel på, hvordan det har indflydelse, den måde man vælger at handle. Staten valgte at sætte alle 4 huse til salg under ét. Så ved man godt, hvem der køber. Det bliver en developer. Så kommer der 16 rækkehuse af den samme slags, som bygges alle steder, f.eks i Irma Kaffeby. Hvis de 4 huse var blevet budt ud enkeltvis, så var de blevet købt af glade mennesker, der ville have ombygget de i øvrigt velfungerende huse, tegnet af en arkitekt. Det er en del af historiens gang. Vi skal ikke som museum bremse udviklingen, men fortælle om, hvad det er, der sker, så man gør det, man gør, med åbne øjne.

Vil også sige noget om indskrivningen af Hvidovres sognerådsprotokoller. Da vi lavede beregninger, inden vi fra museets side satte det i gang, havde vi regnet med, at det ville tage 2 år, hvis vi var heldige, men mere sandsynligt 3 år. Det tog 9 måneder, fordi sognerådsskriverne var så hurtige, at museet dårligt kunne holde trit med den hast, der blev indberettet sider. Museet skulle systematisere siderne.

Protokollerne er søgbare på enkeltord. Man kan lede efter sine forfædre, efter skandaler, efter alt det, der måtte interessere. Det er en fantastisk kilde. Den er så omfangsrig, at den er et rigtig godt eksempel på, hvad der sker, når man har så mange medlemmer i en støtteforening, som man har et godt forhold til. PSV takkede foreningen for den åbenhed og beredvillighed, som museet møder. Foreningen spurgte ud blandt sine medlemmer, om der var nogen, der gad hjælpe til med opgaven, og som kunne se perspektivet i arbejdet.

Endnu mere fantastisk var det at opleve, at nogle Hvidovre-borgere også gad begynde at renskrive Brøndbys protokoller.

Museet har nu det perspektiv, at vi skal have skaffet Hvidovres protokoller fra før 1901. De ligger ikke hos museet, men i Københavns Stadsarkiv for perioden 1858-1901 og i Frederiksberg Stadsarkiv i perioden 1842-1857. De skal affotograferes, inden man kan begynde at få dem renskrevet. Vi håber, at de to stadsarkiver vil være med på at dele udgiften, og så får de glæden af, at protokollerne bliver renskrevet. De forhandlinger har museet ikke fået hul få endnu.

Målet er at få vores protokoller komplette. Vi er også i dialog med Glostrup, der har de protokoller, der er relevante for Avedøre frem til 1974, hvor Avedøre kom til Hvidovre.

Paradislejrens rester er blevet nævnt. Dette arbejde er blevet stærkt forsinket, fordi vi ikke har kunnet få at vide, hvad det koster at sætte nogle standere op. Det er et statsligt areal, og vi skal bruge nogle helt bestemte standere, der er udviklet af et arkitektfirma. Det bliver dyrt. Også bitre over, at vi havde en informationsstander med rigtig mange oplysninger på, men så kom det store Vestvoldsprojekt, og så måtte kun de nye standere være til stede. Vores egetræsbasserede standere, der ligner statsskovvæsenets, blev hevet op og kasseret. I stedet kom der nogen, der ikke rigtigt oplyste noget. Det har Viggo Jensen grebet fat i, og det tager tydeligvis et par år, inden vi kommer i mål med det. Håber, at det bliver i år, at vi får pengene gravet frem.

Noget af det, vi også bruger meget tid på på museet, er at kvalificere byggeprojektet af en ny daginstitution i det gamle rådhus, senere politistation, i Bytoften. Vi har fået lov at arbejde med, og vi har i samarbejde med andre gode kræfter sørget for, at der kommer en institution, der giver historien sit, men også viser, at Hvidovre Kommune er en kommune, der træder modigt ind i det 21. århundrede.

Tilsvarende er vi nu i gang med et etnologisk projekt omkring Brøndby Strand. Om et år begynder man at rive 5 af højhusene ned. De er en del af Hvidovres skyline, som så forsvinder. Det er de 5 østligste højhuse, der på grund af PVC skal rives ned. Det er for dyrt at gøre noget ved det i de høje huse, men der er også PVC i de lave huse, men her er det økonomisk muligt at gøre noget ved det. Det ændrer en kæmpemæssig bebyggelse. Vi skal undersøge, hvad der sker både med den fysiske og den immattrielle kulturarv, der er derude.

Tilsvarende har museet været med vedr. Strandhavevej-bebyggelsen – Hvidovrebos altangangsbyggeri, der går ned til Hvidovre Havn. Det er sådant, at ændret adfærd medfører problemer. Der er dukket skimmelsvamp op, sådant som det sker nogle steder. Man tænkte, at det var dårlige byggematerialer. Det var det ikke. Det viste sig, at det som så mange andre steder handlede om ændret adfærd hos borgeren. Husene er ikke bygget til at have vaskemaskiner i boligen. De er slet ikke bygget til, at man vasker tøj i boligen. Og de er overhovedet ikke bygget til, at folk med egne varmemålere begynder at skrue ned for varmen.

Administrationsselskabet kunne se, at da man fik egne varmemålere, så faldt forbruget. Man tænkte, at det var godt, indtil man fandt ud af, at der var folk, der lukkede ned for varmen i de værelser, man ikke brugte. Så var problemet der. Det er et af eksemplerne på, at teknisk gode løsninger ikke altid virker, fordi folks adfærd er anderledes end forventet.

PSV var sikker på, at museet har været med til at finde en god løsning. Rækkehusenes ydre kunne have lænet sig op af en fredning, hvis man ikke havde sat isoleringsplader på udenpå. Det ville have været danmarkshistorisk byggeri. Museet har sikret sig imod, at der kommer til at sidde ventiler og rister alle mulige steder i overfladen. Det er kun over indgangsdørene, der sker en mindre ændring, som man næppe vil lægge mærke til. Museet er lidt glade for, at man kunne arbejde sammen med andre om at finde denne løsning.

Hen over julen har museet været igennem en opgave af den første slags i Brøndby Kommune. Der er lavet en bygningsbevaringsregistrering af industrikvarteret Kirkebjerg Allé. Det er et stort industriområde syd for Glostrup Station, der skal konverteres fra erhvervsområde til boligområde. Det er noget, der ikke har været gennemført på det niveau tidligere. Museet har simpelthen lavet en registreringsrapport, hvor alle husene er blevet vurderet arkitektonisk og kulturarvsmæssigt. Det er nu en af museets kompetencer at kunne gennemfør en sådan registrering.

Hele museet var på studietur til Aarhus i januar sidste år, lige før Aarhus blev kulturby. Det var meget spændende. Brugte en hel dag ude i Gjellerupplanen for at få inspiration. Her har man fået et korps af lokale guider. Har i et projekt rejst nogle penge fra kommunen og en fond, som gør, at man har uddannet nogle af de unge rødder. Fik en ”bisse” til at vise rundt derude i hans verden med rapserier, slagsmål, en dejlig barndom og den ufiltrerede vurdering af, hvordan det havde været at vokse op der. Det kunne måske også være en ide her i kommunen, men man råder ikke over de samme store penge i forhold til vores store planlagte byggerier. Det er i hvert fald ikke lykkedes endnu.

Så er der Avedøre Flyveplads, hvor Statens ejendomsselskab, Freja har sat den til salg. Det er de fredede bygninger, der nu har været ramme igennem 14 år for flere offentlige arrangementer, som for eksempel ”Aeronautiske Dage”, som museet begyndte at arrangere engang. Entreprenører og investorer står i kø for at købe på trods af, at man ifølge planerne faktisk ikke må ret meget derude. Det første, der vil ske, vil være, at man vil bruge det til at opmagasinere ting i den ene fredede hangar – den anden er solgt – og i alle motorprøvestandene. Det vil betyde, at offentligheden ikke vil få adgang til de fredede bygninger.

PSV tænkte måske mest på de 20 tønder land, der ligger bagved, som naturligvis er belagt med alle mulige bestemmelser om, hvad arealet ikke må bruges til. Omvendt – når man kigger på planudviklingen i Hovedstadsområdet med det pres, der er på grund af befolkningsvæksten – kan det  godt tænkes, at der om 2-3 regionplaner pludselig bliver åbnet for, at man kan bygge i en del af området. Det var PSV sikker på, at nogle investorer vil have tid til at vente på.

Så derfor ville det være rart, hvis Hvidovre Kommune ville investere noget, der ligner mindre end gennemsnitsprisen på et parcelhus i Hvidovre. Hvidovre ville kunne investere i et område, hvor der kunne være en fremtid. Man må faktisk godt bygge noget derude, hvis det er til fritidsformål, så er der muligheder for at anvende det grønne område til fordel for kommunens borgere. Avedøre Flyveplads fyldte 100 år i år. Spøjs, at man så lige satte den til salg efter 100 år i statsligt eje.

Museet har også været involveret i et LAR-projekt – Lokal Afledning af Regnvand – i Hvidovre Syd.

Museet har fået en ny museumsinspektør, finansieret af Brøndby Kommune.

I den seneste Hvidovre Avis kunne man læse om arbejdet med en kommende biludstilling i samarbejde med Viborg Museum. Det er i håb om at komme ind på et andet område – et nyt format – og tiltrække rigtig mange mennesker, som ikke kender Hvidovre, som så kan komme ud i et af kommunens små og meget tiltalende kvarterer og opdage – at det også er Hvidovre – og få en museumsoplevelse og måske vende hjem med et lidt forandret syn på vores kommune.

Aktuelt har museet fået penge fra Kulturarvsstyrelsen til at udvikle et undervisningstilbud, der hedder ”Forstadens Stemmer”.

Til allersidst skal det siges, at museet faktisk har haft en finger med i spillet ved en af årets fredninger. Det er lykkedes at få en fredning igennem på Vestegnen. Vestbadet er blevet fredet. Det tog nogle år, og med en fond ind over så var den hjemme. Nu bliver badet ført tilbage – ikke mindst landskabet, som den store landskabsarkitekt C. TH. Sørensen lavede – et landskab med nogle fine små gryder, som vil blive genskabt. Så håber vi bare, at der bliver sommer engang i Danmark.

Der blev fra salen kvitteret med klapsalver for ordene fra Poul Sverrild.

Ingen ønskede at kommentere eller spørge til ”Museumschefens orientering”. Derved var beretningen taget til efterretning, konstaterede dirigenten.

Orienteringen gav ikke anledning til spørgsmål eller kommentarer fra forsamlingen, der takkede Poul Sverrild med klapsalver.

4. Fremlæggelse af revideret regnskab.

Kassereren, Frank Horsfelt Gudmann knyttede et par bemærkninger til det udleverede regnskab, især de steder, hvor tallene var anderledes end i budgettet.

• Medlemskontingentet er højere, bl.a. fordi selskabet de seneste måneder har fået 50 nye medlemmer.
• 34 medlemmer er indmeldt efter 28.10.2017 og har betalt kontingent for 2018 i 2017.
• En ekstra linje i budgettet om porto vedrører et portogebyr på 50 kr. for de, der bor et stykke væk fra Hvidovre.
• Annoncer er noget nyt i budgettet. Selskabet har lavet aftaler med 4 annoncører om 500 kr. pr. annonce.
• Selskabet betaler mere til bladfremstillingen i det kommende år.
• Kalenderen var i starten et forsøg. Den er blevet så stor en succes, at den vil fortsætte så længe, der kan skaffes materiale til den.
• Ny linje i budgettet vedr. gebyrer, da selskabet skal betale flere bankgebyrer mv.
• Selskabet har betalt 586 kr. for at have penge stående i banken.
• Selskabet har fået Mobilepay, det koster 75 øre hver gang, det bruges.
• Jubilæet vil koste lidt penge. Der er afsat 10.000 kr.
• I 2017 var der afsat 22.000 kr. til ”PR og andet”, bl.a. fordi selskabet havde lovet at støtte noget, der skulle trykkes, men det er ikke blevet trykt.

Dirigenten konstaterede, at ingen ønskede ordet til regnskabet. Det reviderede regnskab godkendtes med klapsalver.

 

5. Fastlæggelse af årskontingent

Dirigenten tolkede punktet således, at der var tale om kontingentet for det efterfølgende år – altså 2019.

Der ville nok komme et forslag om vedtægtsændringer næste år, så der ville komme til at stå ”Kontingent for det kommende år”.

Bestyrelsen foreslog uændret kontingent for 2019  – 125 kr. og 100 kr. for pensionister.

Kontingentet godkendtes med klapsalver.

6. Behandling af indkomne forslag.

Formanden begrundede kort de stillede forslag til vedtægtsændringer, som var udtryk for en modernisering og præcisering af vedtægterne.

Dirigenten gennemgik de enkelte vedtægtsændringer paragraf for paragraf. Ændringerne var markeret med rødt i indkaldelsen til generalforsamlingen.

Der fremkom ikke bemærkninger fra forsamlingen, og vedtægtsændringerne blev vedtaget paragraf for paragraf og i sin helhed uden afstemning.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

På forespørgsel fra dirigenten tilkendegav Karen Johansen og Frank Gudmann at være villige til genvalg.

Dirigenten spurgte, om der var andre i forsamlingen, der ønskede at stille op.

Da dette ikke var tilfældet, var de af bestyrelsen foreslåede bestyrelsesmedlemmer valgt for 2 år – med klapsalver.

Som suppleanter for 1 år foreslog bestyrelsen genvalg af Birte Gerdes og Finn Ivo Heller.

Efter at dirigenten havde konstateret, at der ikke var andre forslag, blev de foreslåede suppleanter godkendt med klapsalver.

8. Valg af revisor og revisorsuppleant

Hubert Steffensen tilkendegav at være villig til genvalg som revisor.

Tilsvarende havde Inge Larsen over for formanden tilkendegivet at være villig til genvalg som revisorsuppleant.

Der var ikke andre, der ønskede at stille op.

Begge genvalgtes med klapsalver.

9. Eventuelt

Formanden bad om ordet og bad Henny Paaske komme op og sætte sig på en stol ved siden af talerstolen.

Formanden sagde herefter følgende:

”Kære Henny

Bestyrelsen har besluttet, at du skal være æresmedlem af Hvidovre Lokalhistoriske Selskab.

Det fortjener du om nogen.

Du har været med i vores Hvidovre Lokalhistoriske Selskab fra begyndelsen, hvor møderne blev holdt på biblioteket.

Du var aktiv i Avedøreselskabet. Du foretog mange interviews med de ældre i Avedøre, således at vi fik deres historie fortalt. Du skrev artikler om dine interviews, de kan læses både på Forstadsmuseets hjemmeside og i vores medlemsblad.

Du kom med i Skrivegruppen, da den i 1990 blev stiftet, og det er dig, som holder styr på mødeplanlægningen.

Da vi i HLS også begyndte at gennemføre interviews, var du med fra starten og har også her været en flittig interviewer.

Du har været sognerådsskriver – dvs. renskrevet sognerådsprotokoller fra Hvidovre Sogneraad for perioderne 1901- 1905 og fra 1941 til 1945. I alt 833 sider. Og når de yngre skrivere ikke vidste, hvad forfødninger var, kunne du fortælle dem, at det da var at strikke nye fodstykker i strømperne.

Du har holdt foredrag. Vi har sammen haft en turne om ”Hvidovre og 2. verdenskrig”, hvor du med dine øjenvidneberetninger fra krigen kunne holde 4 8. klassers opmærksomhed fanget en fredag eftermiddag, noget af en præstation.

Du var med i Kanal – Københavns TV-udsendelse om 2. verdenskrig i Hvidovre

Du fortalte om dit liv ved et medlemsmøde i Rytterskolen i 2017.

Du har delt medlemsblade ud indtil sidste år.

Du er en af vores flittigste mødedeltagere.

Din energi er beundringsværdig. Din viden er guld værd for det lokalhistoriske arbejde. Dit lyse syn på livet og din humor, har gjort dig til et afholdt medlem af Hvidovre Lokalhistoriske Selskab.

Du får et diplom, som en andet af vores æresmedlemmer – Jette Randal-Lund – har udformet.

Det er meget smukt og har stor betydning for Selskabet, og det er med stor glæde, vi giver dig det i dag.

Du får også en lille gave fra os.”

Forsamlingen ønskede med klapsalver Henny Paaske til lykke med æresmedlemsskabet.

Henny Paaske takkede for æresmedlemsskabet.

Dirigenten konstaterede, at der ikke var flere, der ønskede ordet til punktet: Eventuelt.

Dirigenten takkede for god ro og orden.

Forsamlingen takkede dirigenten med et bifald.

 

Formanden takkede dirigenten for kompetent og dygtig ledelse af generalforsamlingen og overrakte ham 2 flasker vin som tak.

Dermed var generalforsamlingen afsluttet.

 

Hvidovre 9.3.2018:

Referatet er udarbejdet af Jens Frederik Jørgensen og

godkendt af dirigenten, Christian Thode.