1. Selskabets formand bød velkommen til ca. 100 fremmødte medlemmer og foreslog Jørgen
Salhauge til dirigent af generalforsamlingen.
Jørgen blev valgt enstemmigt.
2. Formandens beretning
Ole startede bestyrelsens beretning med at fortælle om de 10 arrangementer, som selskabet
har været arrangør af og deltaget i. Dernæst blev bladet og hjemmesiden omtalt.
Selskabet har i 2010 bidraget økonomisk til at udgivelse af bogen ”velfærdsdrømme” om
Sven Eske Kristensen. Til gengæld har alle vore medlemmer fået tilsendt værket.
Avedøre selskabets integration i HLS blev rosende omtalt, og medlemskabet af Dansk Lokalhistorisk
Forening og Københavns Befæstningsforening belyst.
Selskabet har – som de foregående år – haft et praktisk samarbejde med Slægtsforskerne
og været inviteret til Forstadsmuseets navngivning.
Bodil og Laurs fik – sammen med andre hjælpere – med beretningens sidste ord en stor tak.
Spørgsmål fra salen: Hvad er bestyrelsens holdning til Risbjerggård?
Formandens svar: Den har ikke været diskuteret på vore møder.
Spørgsmål fra salen: Hvornår kommer den lovede tur i bus 132?
Formandens svar: En ny tur arrangeres dette år, og muligheden for en 134 tur undersøges.
Beretningen godkendt.
(Hele formandens beretning er lagt ud på selskabets hjemmeside).
3. Museumschefens orientering
Poul Sverrild startede med at orientere om de ca. 40 gange, han havde været ude at fortælle
om forstædernes lyksaligheder og fortsatte med at gentage håbet fra sidste år om en
statsanerkendelse for museet. En anerkendelse, som folketingsvalget måske kan aktualisere.
Har holdt foredrag for 300- 400 personer i S-toget til Køge og modtaget gæstebøger fra
”De gamle stuer”.
Museet har bidraget til Arkitekturens Dag med en bustur til Eske Kristensens bygninger og
en bog om arkitekten, som har bygget så meget værdifuldt i Hvidovre.
Poul har også været i Mexico for at fortælle et internationalt forum om Avedøre Holme og
om, hvordan man planlagde i 1960.
Museumschefen omtalte den traditionelle opfattelse af kulturarven i modsætning til en mere
moderne, hvor forstaden for mange er blevet hjemstavnen.
Han omtalte befæstningsdagen, hvor man på Quark-centeret især havde gjort noget for
den yngste del af befolkningen.
Den aeronautiske dag havde igen i år et stort fremmøde
Om selve flyvepladsens renovering blev det oplyst, at de oprindelige ønsker om 40 mil. er
skrumpet ind til 200.000 kr., som skal bruges til at undersøge mulighederne for aktiviteter
på pladsen.
På Vestvolden vil der i Hvidovre Kommune komme en 800 m sti. 8 -9 skoleklasser er indbudt
til indvielsen.
Museet har været involveret i kommunens fysiske planlægning ved til kommuneplan 2009
at udarbejde 51 kvarterhistorier.
Vedrørende Risbjerggård oplyste Poul, at et konsulentfirma havde nedgraderet bygningens
bevaringsværdi, at en bygningskonstruktør for Forstadsmuseet havde fundet ud af, at taget
fra 1878 havde været af træspåner i 4 lag. I 1920 var der sket en ombygning, som gjorde
stedet egnet til det liv, som havde præget bygningen i det 20. årh..
Der blev også omtalt et samarbejde med Avedøre Gymnasium om betonbyggerier i 3 årtier:
Strandhavevej, Friheden og Stationsbyen.
I serien om ”Historien i gaden” blev der i 2010opsat en monument på Strandmarksvej over
det første byggeri i Danmark, som var bygget uden faglig arbejdskraft.
Poul sluttede med at takke for samarbejdet med selskabets bestyrelse, medlemskredsen
og kulturisterne og oplyste om en butik i maj i Hvidovre Stationscenter. Her vil Forstadsmuseet
møde sine brugere, hvor de er, med oplysninger om museets aktiviteter.
Ved de efterfølgende spørgsmål og kommentarer blev følgende emner omtalt: Quarkcenteret,
synliggørelse af kommunen og beboelseskvarterer i kommunen.
4. Fremlæggelse af revideret regnskab:
Kasserer, Ejvind Jensen, kommenterede det omdelte regnskab, som bar præg af Avedøreselskabets
indmeldelse i HLS. Der kommet 70 flere medlemmer til, så selskabet nu har 455
medlemmer. Det blev oplyst, at der er betalt for 2 års bladfremstilling, og at der var købt og
omdelt bøger for 20.000 kr. til medlemmerne om Eske Kristensen bygninger.
Der havde på grund ag bogkøbet været et underskud i driften på 7.994 kr., men kassereren
beskrev selskabets økonomi som sund, da der er en beholdning på 80.997 kr.
Regnskabet godkendt.
5. Fastlæggelse af årskontingent:
De nuværende takster blev fastholdt.
6. Behandling af indkomne forslag:
Ingen forslag var fremkommet
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter:
Ole Asbjørn og Jette Randal-Lund blev genvalgt, og Jens Frederik Jørgensen blev indvalgt
i bestyrelsen.
(Benny Riisager havde ønsket at udtræde, og Ole takkede med gaver Benny for det meget
store arbejde, som han havde udført. Forsamlingen bekræftede med bifald Oles ord.)
Birte Gerdes og Lars Bo blev genvalgt til suppleanter.
(Bestyrelsen vil efter mødet konstituere sig.)
8. Valg af revisor og revisorsuppleant:
Hubert Steffensen(revisor) og Inge Larsen (revisor suppleant)blev genvalgt.
9. Eventuelt:
Fra salen: Selskabet anbefales at lave noget om gamle/forhenværende forretninger
Fra salen: Møde om bymidten
Fra salen: Tak til bestyrelsen for deres indsats og interesse for medlemmerne.
Formanden: Næste møder mandag den 9.maj på Quarkcentret og søndag den 29. maj på
Garderhøjfortet.
Ole påregnede, at der i næste medlemsblad vil være nærmere oplysninger om mødetid –
og sted til sidstnævnte arrangement.
Lars Bo Henriksen
Referent:
Ole Asbjørn Petersen Jørgen Salhauge
Formand: Dirigent