1. Valg af dirigent
Formanden, Ole Asbjørn Petersen bød forsamling hjerteligt velkommen og præsenterede
bestyrelsesmedlemmerne.
På forslag fra formanden valgtes med klapsalver Jørgen Salhauge som dirigent.
Jørgen Salhauge takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt
med mere end 14 dages varsel, således som vedtægterne kræver.
Jørgen Salhauge gennemgik den udsendte dagorden og oplyste, at der var 98 stemmeberettigede
medlemmer til stede.
2. Bestyrelsens beretning
Der henvises til formandens beretning, der også findes på selskabets hjemmeside, ”Beretninger,
GF 2013”.
Beretningen gav ikke anledning til bemærkninger fra medlemmerne, og dirigenten konstaterede,
at beretningen var taget til efterretning af forsamlingen med klapsalver.
3. Forstadsmuseets beretning ved Poul Sverrild
Poul Sverrild indledte med at fremhæve det vigtige for museet i at have en ”støtteforening”
– Hvidovre Lokalhistoriske Selskab – og endog en forening med et stort medlemstal.
Poul Sverrild redegjorde for museets virksomhed ud fra museumslovens 5 ben:
Indsamling:
Museet glæder sig, når nogen dukker op med noget, museet ikke vidste eksisterede, senest
90 billeder fra Paradislejren og Avedørelejren.
Den organiserede indsamling har i 2012 været præget af projektet ”Køge Bugt på Banen”,
hvor der er indsamlet synspunkter/erindringer fra borgerne i kommunerne langs banen.
Dette materiale er digitaliseret og skal bruges som undervisningsmateriale for områdets 3
gymnasier.
Museet er vældig glad for selskabets interviewgruppe.
Museet har modtaget Erling Groths fantastisk store arkiv om ungdomskulturen i Hvidovre.
Museet modtager løbende materiale.
Registrering
Museet har været bagud med registreringen, men i 2012 har registreringen været i fuld
gang via en frivilligs og 2 medarbejderes indsats. I løbet af få år vil alle museets arkivalier
kunne søges frem på nettet.HVIDOVRE LOKALHISTORISKE SELSKAB
Bankkonto: JYSKE BANK reg.nr.5025 kontonr. 1028523 * Girokonto: 8293 4707
CVR/SE nr. 31 676 363
Bevaring
Museet har elendige magasinforhold og var heldige, at sidste års oversvømmelser ikke
gav anledning til vandskader og dermed frysetørring af arkivalier i millionklassen.
Poul Sverrild er medlem af bygningsforbedringsudvalget, der giver tilskud til renovering af
bevaringsværdige bygninger.
Poul Sverrild arbejder via en landsorganisation på fredningssager. Aktuelt arbejdes der
konkret på en fredning af Grenhusene, der ved projekteringen i 1953 var Danmarks første
tæt-lav byggeri. Grenhusene blev dog først opført i 1957/58.
Formidling
En stor opgave i 2012 var en Køge-Bugt-kulturfestival og et samarbejde om 5 foredrag for
DSBs kundeorganisation S-more.
Museet deltog i ”Golden Days”. Poul Sverrild medvirkede i ”Smagsdommerne” på DR2 og
blev bedømt som ”guddommelig”. Forstadsmuseet fik herved medieopmærksomhed, hvilket
er vigtigt for et nyt museum. Medieomtale gav også positiv omtale af Hvidovre. I ”Golden
Days” indgik tillige en forelæsning og en cykeltur fra Bellahøj til Tingbjerg om 50ernes
boligbyggeri.
Med udgivelsen af Viggo Nørgård Nielsens bog om Hvidovre Avis er der tale dels om en
historie om en Hvidovre virksomhed i 4 generationer og dels tale om en ny form for lokalhistorie.
Bogen kan stærkt anbefales og stadig købes på Forstadsmuseet fro 125 kr..
Forskning
Hvidovre kommune er blevet placeret i en artikel i et anerkendt, internationalt videnskabeligt
tidsskrift via en artikel om ”large scale housing in Denmark”.
Sådanne artikler og deltagelse i internationale konferencer gør museet og dermed kommunen
kendt ude omkring og danner baggrund for at søge forskningsmidler.
Der er udviklet et forskningsprojekt om ungdomsoprøret i Hvidovre ud fra Erling Groths
arkiv. Der søges fondsmidler til projektets gennemførelse.
Museet har bidraget med en artikel til en bog om modernismens byggerier.
Museet deltager i et netværk for større ikke-statsanerkendte museer.
Den nye museumslov betyder, at afgørelser om statsanerkendelse af museer skal være
fagligt begrundede og gennemsigtige. Det var den tidligere kulturministers afgørelse ikke.
Det har betydet – indtil nu – et tab på 6 mio kr. i statstilskud. Museet vil om 1-2 år igen søge
om statsanerkendelse.
Andet
Museet har fået ansat en administrationschef. Det vil styrke museets drift.
Poul Sverrild har deltaget i BaneDanmarks arbejde med projektering af den nye jernbanebro
over/gennem Vestvolden.
Museet vil gerne facilitere borgeres formidling af viden inden for museets område. Det er
lykkedes med Søren Østergaards fantastiske bog om Vestvolden.
Museets souschef Anja Olsen er i gang med en Master i innovation og ledelse. Det er et
½tids projekt, der er færdig om 1 års tid.
Poul Sverrild regner selv med at gå fra fra 1.6 og 1 år frem. Han har fået mulighed for at
tage en PhD.
29.6.2013 fejres Avedørelejrens 100 års jubilæum. Poul Sverrild anbefalede allerede nu at
reservere dagen. Der bliver fest i gaden med et omfattende program fra morgen til aften. HVIDOVRE LOKALHISTORISKE SELSKAB
Bankkonto: JYSKE BANK reg.nr.5025 kontonr. 1028523 * Girokonto: 8293 4707
CVR/SE nr. 31 676 363
Gennem veteranforeningerne vil alle, der har haft deres gang i Avedørelejren blive inviteret.
Museet håber, at det her igen vil lykkes at samle en række historier ind.
I et indlæg fra salen blev der gjort opmærksom på, at Kulturrådet for nogle år siden i forbindelse
med besøg fra Finland havde arrangeret privat indkvartering.
Dirigenten udtrykte stor tak til Poul Sverrild for hans beretning om museets virksomhed, og
dirigenten konstaterede, at den var taget til efterretning af generalforsamling med klapsalver.
4. Fremlæggelse af revideret regnskab
Selskabets kasserer, Lars Bo Henriksen henviste til det med dagsordnen udsendte regnskab.
Han kommenterede enkelte poster i regnskabet.
Kontingentindtægterne var en smule højere end forrige år og udtryk for det højeste antal
betalende medlemmer i selskabets historie.
Indtægter og udgifter fra arrangementer var beskedne grundet i, at selskabet ikke i 2012
havde afholdt f.eks. busrundture.
På grund af fejlagtigt udsendte rykkere for kontingent, havde en del medlemmer betalt
kontingent 2 gange i 2012, 18 af disse indbetalinger var opført som ”kontingent for 2013”.
Udgiften til bladfremstilling var i 2012 højere dels som følge af et højere sidetal og dels
som følge af, at bladet nu udgives i farver.
Udgiften til administration dækkede indkøb af såvel kuverter som dobbeltindkøb af girokort.
I udgiften til ”PR og andet” var indeholdt tilskud på 5.000 kr. til udgivelse af bogen om
Hvidovre Avis.
Året havde samlet givet et overskud på knap 18.000
Kassereren oplyste, at der i 2013 er budgetteret med et underskud i samme størrelsesorden
som årets overskud. Dette skyldtes bl.a. planerne om afholdelse af en Rytterskoledag
– 4.5.2013 – og udgiften til trykning af Søren Østergårds bog om Vestvolden.
I et indlæg fra salen blev der udtryk ære og respekt for, at en hyperaktiv bestyrelse kunne
gennemføre sin virksomhed med en udgift på kun 1.170 til ”Bestyrelsesmøder”. Det kunne
andre foreninger lære af.
I et andet indlæg fra salen blev der spurgt, hvorfor ægtepar fik hver sit blad. Formanden
svarede, at da alle medlemmer betalte kontingent skulle alle medlemmer også have det
samme udsendt. Han påpegede endvidere, at udsendelsen – takket været kulturisternes
indsats – ikke medførte portoudgift. Han foreslog, at man gav til ekstra blad til venner og
bekendte som en reklame for selskabets virksomhed.
Dirigenten konstaterede, at regnskabet var godkendt med forsamlingens klapsalver.
5. Fastlæggelse af årskontingent
Formanden oplyste, at bestyrelsen foreslog uændret kontingent for 2013. 125 kr. og 100
kr. for ”pensionister/efterlønsmodtagere og lignende”. Forslaget godkendtes.HVIDOVRE LOKALHISTORISKE SELSKAB
Bankkonto: JYSKE BANK reg.nr.5025 kontonr. 1028523 * Girokonto: 8293 4707
CVR/SE nr. 31 676 363
6. Behandling af indkomne forslag
På dirigentens forespørgsel bekræftede formanden, at der ikke var indkommet forslag.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
Formanden oplyste, at i 2013 er Ole Asbjørn Petersen, Jens Frederik Jørgensen og Jette
Randal-Lund på valg. Alle 3 er villige til genvalg.
Forsamlingen genvalgte de 3 med klapsalver.
Formanden oplyste, at Benny Riisager af personlige grunde havde oplyst, at han ikke var
villig til genvalg. Bestyrelsen foreslog, at Birte Gerdes og Gitte Jakobsen valgtes som suppleanter
for 1 år. Forsamlingen godkendte dette med klapsalver.
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
Formanden oplyste, at den nuværende revisor, Hubert Steffensen og den nuværende revisorsuppleant,
Inge Larsen, der begge var optaget af anden aktivitet i aften, var villige til
genvalg. Forsamlingen godkendte dette med klapsalver.
9. Eventuelt
Formanden takkede for forsamlingens tillid til bestyrelsen, som nu ville tage en sæson mere
i arbejdstøjet.
Dirigenten takkede for god ro og orden.
Formanden takkede Jørgen Salhauge for hans ledelse af generalforsamlingen og for, at
han med meget kort varsel havde påtaget sig hvervet.
Generalforsamlingen slut kl.20.10.
Efter kaffebord vistes Hans Thomsens film om modstandsmanden Helge Wiese, introduceret
af Poul Sverrild.
Jens Frederik Jørgensen – referent.
Referatet er godkendt af:
Dirigenten, Jørgen Salhauge Formanden, Ole Asbjørn Petersen.