Fredag den 4. oktober er der kulturnat i Brøndby, og foreningen deltager sammen med Forstadsmuseet i en gentagelse af arrangementet “Besøg et højhus i Brøndby Strand, før det bliver revet ned”. Det foregår kl. 19-21 i Albjergparken 1, hvor der er en udstilling på 1.sal og mulighed for at nyde udsigten fra en lejlighed på 15. sal.
Hele Brøndby og andre interesserede er velkomne til dette arrangement, der lige som alt andet på kulturnatten er gratis.
Mandag den 23. september kl. 19 i Strandens Forsamlingshus tager vi hul på en aktivitet, som vi håber vil skabe ny interesse for lokalhistorien. Vi vil fortælle om butikslivet på kommunens hovedstrøg, og vi starter med Gammel Køge Landevej. Den 23/9 vil vi indsamle informationer fra vores medlemmer og andre interesserede om de butikker som har været på vejen, og man er naturligvis også velkommen til at komme og lytte på. Vi rundsender billeder og andre informationer inden mødet.
Der vil være kaffe, te og kage til mødet og mulighed for at købe øl og vand. Alle er velkomne
Tilmelding til arrangementet – Klik her.
Kære medlemmer og interesserede i Lokalhistorisk Forening for Brøndby
Vi har torsdag den 14. marts 2019 kl. 18-20 et spændende foredrag i Møllesalen, Brøndby Møllevej 25
Fodboldspiller, formand og administrerende direktør for BIF. Når man siger BIF, siger man også Per Bjerregaard! Han er derfor den helt rette til at fortælle om Brøndbys fodboldhistorie.
To markante personligheder kom i tæt parløb til at spille en drivende kraft for den unge idrætsforening, der blev dannet i 1964. Den ene var borgmester Kjeld Rasmussen og den anden Per Bjerregaard.
Per Bjerregaard var aktiv fodboldspiller på førsteholdet, og i 1973 overtog han formandsposten for BIF efter Kjeld Rasmussen. Sammen oplevede de BIFs professionalisering og op- og nedture, og frem til 2012 sad han også som administrerende direktør for BIF.
Deltagelse i mødet er gratis for medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Brøndby.
Ikke-medlemmer betaler 25 kr.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Efter foredraget holder vi generalforsamling i Lokalhistorisk Forening for Brøndby.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Vi har også i 2019 den traditionelle filmaften
Nærmere omtale: Se hjemmesidens link nederst i dette opslag
Deltagelse i mødet er gratis for medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Brøndby.
Ikke-medlemmer betaler 25 kr.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Vi starter 2019 med et spændende lokalhistorisk foredrag af Poul Sverrild fra Forstadsmuseet.
Forstaden Brøndby rummer alt det, en dansk forstad skal have, men gør det selvfølgelig på sin egen måde. Kom og hør, hvorfor Brøndby kom til at se ud, som det gør – og hvordan vi lever her.
Forstæder er den slags by, hvor flest danskere bor, og alle undersøgelser viser, at vi er glade for at bo der. Men hvad er forstæder, hvorfor kom de, hvorfor kom de til at se ud, som de gør, og hvordan lever vi her?
Forskningschef på Forstadsmuseet Poul Sverrild fortæller om forstæderne med afsæt i sin PhD-afhandling om dansk forstadshistorie. Han vil også komme ind på Brøndbys særlige plads i forstadshistorien og illustrere vores kommunes kvalitet og karakter.
Deltagelse i mødet er gratis for medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Brøndby og Hvidovre Lokalhistoriske Selskab.
Ikke-medlemmer betaler 25 kr.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Kære medlemmer og interesserede i Lokalhistorisk Forening for Brøndby
Kom og hør historierne om sabotage, nazister i Brøndby og dagliglivet under krigen. Rundt om i kommunen står der en række mindesten, der netop fortæller om faldne frihedskæmpere i Brøndby. De dramatiske historier skal vi også høre.
Mødet foregår tirsdag den 18. september kl. 19.00-20.30 i Kulturhuset Brønden i Brøndby Strand.
Mens krigen rasede i det store udland, var Danmark besat af tyskerne under 2. verdenskrig. I Brøndby oplevede de fleste et dagligliv præget af knaphed, strenge vintre og rationerede dagligvarer, men også sabotage, tragiske ulykker og nazister fandt vej til Brøndby.
Foredraget holdes af Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet.
Deltagelse i mødet er gratis for medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Brøndby og Hvidovre Lokalhistoriske Selskab. Ikke-medlemmer betaler 25 kr.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Venligst Vagn
Kære medlemmer og interesserede i Lokalhistorisk forening for Brøndby Strand
Nu er sommeren godt i gang, og fra foreningen vil vi ønske jer en god én af slagsen.
Til august kan vi mødes til åbningen af en ny udstilling fra Forstadsmuseet, nemlig
”Bygget af velfærd”
Boligdrømme i Brøndby Strand i 1960’erne og 1970’erne
Fredag d. 11. august kl. 17.00
ved Brøndby Strand Station
Venligst Vagn
Kære venner og interesserede i Lokalhistorisk forening for Brøndby Strand
Hør om dengang svenskerne plyndrede Brøndbyøster.
Foredraget fortæller historien om dengang svenskerne i 1658 ankom til Brøndbyøster for at hærge og plyndre byen. Gennem otte lokale historier fortælles den dramatiske beretning, om hvordan det gik de personer, der boede i landsbyen under svenskeskrigene. Historierne rummer alt fra utroskab, pest og plyndringer til et uægte barn!
Kom og hør fortællingerne om hvordan svenskerne benyttede Brøndbyøster Kirke som hestestald, og om den arme Jørgen Nielsen der både mistede sin gård og hvis kone var ham utro.
Lokalhistorisk forening for Brøndby Strand har inviteret Katrine Huusom fra Forstadsmuseet til at komme og fortælle om de dramatiske begivenheder under svenskekrigene.
Efter foredraget er der generalforsamling i Lokalhistorisk forening for Brøndby Strand for medlemmer og eventuelle interesserede.
Tilmelding er ikke nødvendig til foredraget.
Venligst Vagn
Villaområderne voksede frem i stedet for sommerhusene. Gartnerierne blev til boligblokke. Gammel Køge Landevej har været her hele tiden. Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet fortæller og viser billeder fra Brøndby Strand igennem tiderne.
Den store udvikling skete i løbet af 100 år. I første halvdel af 1900-tallet var Brøndby Strand mest landbrug og sommerhuse, men derefter begyndte parcelhusene også at komme. Den store udbygning kom først i halvfjerdserne, da de store etageboliger og højhuse blev bygget, og S-toget kom.
Arrangementet er gratis. Du behøver ikke melde dig til. Tag gerne andre interesserede med.