
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
* Hør om dengang svenskerne plyndrede Brøndbyøster
fredag 27. januar 2017 kl. 19:00 - 20:15
Kære venner og interesserede i Lokalhistorisk forening for Brøndby Strand
Hør om dengang svenskerne plyndrede Brøndbyøster.
Foredraget fortæller historien om dengang svenskerne i 1658 ankom til Brøndbyøster for at hærge og plyndre byen. Gennem otte lokale historier fortælles den dramatiske beretning, om hvordan det gik de personer, der boede i landsbyen under svenskeskrigene. Historierne rummer alt fra utroskab, pest og plyndringer til et uægte barn!
Kom og hør fortællingerne om hvordan svenskerne benyttede Brøndbyøster Kirke som hestestald, og om den arme Jørgen Nielsen der både mistede sin gård og hvis kone var ham utro.
Lokalhistorisk forening for Brøndby Strand har inviteret Katrine Huusom fra Forstadsmuseet til at komme og fortælle om de dramatiske begivenheder under svenskekrigene.
Efter foredraget er der generalforsamling i Lokalhistorisk forening for Brøndby Strand for medlemmer og eventuelle interesserede.
Tilmelding er ikke nødvendig til foredraget.
Venligst Vagn